29.1.07

Rislasagne med torsk

Introduktion
De klogehoveder i fiskeindustrien forsøger at pushe deres fisk til os, faktisk prøver de at bilde os ind at vi minimum skal have én dag om ugen hvor vi spiser fisk. Nogen vil mene at dette er surt show; og de kan have ret - jeg er bare ikke enig! Fisk er godt, specielt når det kan tilberedes hurtigt og nemt.

Denne fiskeret mætter godt og personligt er det én af mine favoritter. Tag godt i mod den - her kommer rislasagne med torsk!

Indkøbsseddel

  • 250 gram torskefilet (helst uden ben)
  • Løseris i kogeposer
  • Frossen spinat (helst ikke den hakkede version)
  • En bakke med cherrytomater
  • Karolines færdiglavede mornay-sauce (5% er helt i orden)
  • Revet mozarellaost

Tilberedning

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Kog risene efter vejledningen der følger med dem. I mens forberedes resten af lasagnen
  • Rens torskefiletten for urenheder, ben, m.v.
  • Del torskefiletten i stykker (ca. mål 2cm x 4 cm)
  • Tø spinaten op i en gryde med vand
  • Skær ca. 10 cherrytomater i skiver
  • Hæld mornay-saucen op i en skål, tilsæt torskestykkerne, spinaten og cherrytomatskiverne. Rør let rundt i skålen.
  • Når risene er kogt anrettes rislasagnen i et ovnfast fad af passende størrelse. Først et lag med saucen, så et lag med ris efterfulgt af et lag med sauce. Lasagnen toppes med revet mozarella.
  • Sæt rislasagnen nederst i ovnen i 30-45 minutter.

Ingen kommentarer: